|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 17 Feb 1876 | Torslev sogn, Torslev by, Øster Han herred | Kilde |
| Døbt : | 22 Mar 1876 | Torslev kirke | - |
| Død : | 20 Nov 1950 | Thisted By | - |
| Begravet : | 25 Nov 1950 | Torslev kirkegård, Øster Han Herred, Hjørring amt | - |
| Alder : | 74 |
| Stilling : | Sømand - dampskibsformand - fra 1930 vognmand i Thisted |
| Noter : Beretning om udvandrerskibet Norges forlis i 1904, nedskrevet af Christen Mogensens søn, Osvald Mogensen efter CMs mundtlige beretning. Bl.a beskrevet i bogen: Sebak, Per Kristian: Katastrofeskipet Norge : den glemte ulykken . - Genesis, 2004 Læs her http://www.arkivthy.dk/images/Aarbog/2009/Danmarks%20Titanic%20og%20Thisted-matrosen.%20s.39-46..pdf Dampskibsformand Kristen Mogensen overlevede passager- og emigrantdamperen »Norge«s forlis i 1904 ===== FT-1921 Strømgade 7 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=81939#81939,13701881 ----- FT-1930 Kristen Mogensen bor Strømgade 7 i Thisted by, med kone og sønnen Osvald. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=104987#104987,16583256 ----- Død 21.11.1950 i Thisted - begravet Torslev kirkegård, Øster Han Herred, Hjørring amt https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=170677#170677,28655412 ================= https://web.archive.org/web/20060522054840/http://www.thistedmuseum.dk/webartikler/Titanic/Titanic.html Lokalhistorie. Dampskibsformand Kristen Mogensen overlevede passager- og emigrantdamperen »Norge«s forlis i 1904 Lokalhistorisk Arkiv i Thisted har flere hundrede portrætter af kendte og ukendte thistedboer gennem de sidste 150 år. Men billedet af Kristen Mogensen, dampskibsformand og fra 1930 også vognmand i Thisted, skiller sig ud. Det er nok det portræt, der gemmer på den mest dramatiske historie. Han overlevede en Titanic-katastrofe otte år før den rigtige Titanic, kæmpeskibet der ikke kunne synke, men som gjorde det alligevel. Kristen Mogensen (1876-1950) var matros på passager- og emigrantdamperen »Norge«, der 28. Juni 1904 ramte et af Rockall-klippens undersøiske skær 300 sømil nordvest for Skotland, og flere end 600 af de næsten 800 passagerer druknede på grund af, at skibet kun havde otte redningsbåde. Alle otte blev straks sat i vandet, men kun fem nåede bort fra skibet. En af de overfyldte både blev straks knust mod skibssiden, inden den nåede vandet. »Norge« var også et af de dampskibe, der efter samtidens opfattelse nærmest ikke kunne synke. Det kan nu også udtrykkes mere prosaisk: Der var ikke redningsmateriel til alle om bord, fordi loven ikke krævede det. Sandheden er altid konkret. Men det var et misforhold, der ikke blev omtalt med ét ord i den dom, der blev afsagt på grundlag af behandlingen i sø-og handelsretten. I dag ved vi ikke meget om thistedboen. Var han en mand, der i al stilhed - som folk nu er flest - passede sig selv, arbejde og familie, eller var han én, hvis dramatiske oplevelser trængte sig så meget på, at han måtte fortælle om det til andre hele tiden? En ung Kristen Mogensen, dampskibsformand og vognmand i Thisted - her fotograferet som mariner. Skrev på sine ældre dage en beretning om det dramatiske forlis i 1904. Rockall-klippen - hentet hjem via Internettet. Det var klippens undersøiske skær, emigrant-damperen »Norge« ramte i 1904 med katastrofale følger. Dengang varede det dage, før de første efterretninger nåede frem til Danmark. I dag er man fremme ved et enkelt klik med computerens mus - sådan da. Man får ikke umiddelbart et svar ved udelukkende at studere billedet fra begyndelsen af forrige århundrede. Strømgade 7 Men vi ved, at Kristen Mogensen på et tidspunkt - sandsynligvis på sine gamle dage - satte sig ned og med omhyggelig blyantskrift fortalte om sit liv som matros på emigrantskibene og i den danske marine. For det er en beretning, som Lokalhistorisk Arkiv sammen med en række andre papirer og billeder fra familien kom i besiddelse af for et par år siden. Der er flere billeder af Kristen Mogensen og hans søn, Osvald Mogensen (1904-1990), der i 1930 fik meddelt såkaldt »borgerskab« og kunne nedsætte sig som købmand i byen. Ifølge skatte- og adressebogen for 1930-31 boede far og søn i Strømgade 7. Kristen Mogensen er iøvrigt ansat til at betale kr. 448 i skat dette år - en fjerdedel af borgmester Søren Bjerregaards skat til kommunen. Osvald Mogensen - der står opført som bogholder - skal af med kr. 33,60. Før telegrafens tid Det var nu et lille nostalgisk sidespring. For det er Kristen Mogensens skriftlige beretning om »Norge«s forlis, der i denne sammenhæng presser sig på i den lokale historie. Han var med »Norge« i 1901 og 1902, derefter indkaldt til marinen, sejlede med krydseren »Hekla«, og kom så igen med DFDS-emigrantdamperen på den katastrofale sejlads i 1904. Helt nøjagtigt omkom 619 emigranter, danskere - enkelte fra Nordvestjylland - nordmænd, svenskere, finner, russere og polakker, der aldrig fik prøvet lykken på den anden side af Atlanten. Kun 146 blev reddet. Den berygtede Rockall-klippe havde krævet sit hidtil største offer. Katastrofen satte sit præg på hele landet i lang tid. Aldrig før var dansk skibsfart blevet ramt så hårdt. Det var før telegrafens tid, og hjælp kunne ikke tilkaldes. Meddelelsen om katastrofen nåede først frem mange dage senere, da en engelsk trawler kom ind med de første reddede til en havn. Blandt dem var Kristen Mogensen, der mange år senere kort og nøgternt konstaterer: »Vi afgik fra København 22. juni via Kristiania og Kristiansand. Stemningen var en del trykket. Næsten en forudfølelse af, at der ville ske noget. Men dagene gik ...« »Sig farvel!« Om katastrofen - og den forholdsvis korte tid fra det undersøiske klippeskær rammer skibet og til havet og bølgerne tager det til sig i et voldsomt favntag - noterer den senere dampskibsformand og vognmand i Thisted: »Vejret blev skyet og usigtbart i løbet af natten, jeg havde vagt fra kl. 7 aften til 12 nat, jeg gik derefter ned til køjs og sov godt til cirka 7 3/4 og vågnede ved, at skibet med fuld fart løb hen over noget, som oprev bunden. Skibet rystede forfærdeligt. På vej op til dækket møder jeg bådsmanden, der siger, at nu kunne vi godt sige farvel til denne verden - han blev også derude, jeg så ham vistnok et par timer senere på en sammentømret flåde med nogle andre«. Men Kristen Mogensen var blandt de heldige besætningsmedlemmer, som det lykkedes at få en af de alt for få redningsbåde i vandet. Der var vild panik blandt passagererne, som var styrtet op på dækket, hvor der var begyndt en fortvivlet kamp om redningsbådene. Og thistedboen havde sammen med et par andre besætningsmedlemmer styrke til at sørge for, at der ude på det oprørte hav ikke blev trukket flere om bord, end båden kunne bære. Det noteres igen nøgternt - om end med lidt andre ord - med årenes afstand til begivenhederne. Virkeligheden den dag i Atlanten har været anderledes barsk. Det gjaldt livet, og alle kunne ikke reddes: »Vandet var oversået af mennesker, som kæmpede for livet og råbte om hjælp. Men båden var ikke ret stor, så vi roede væk derfra, og snart kunne vi hverken høre eller se dem, der lå i vandet«. Det har været rystende scener, der udspilledes på vandet, da det store skib var sunket. Børn svømmede rundt mellem mængder af lig og tryllede forgæves om en plads i de overfyldte både. Det er et gennemgående tema i de mange senere beretninger om skibskatastrofen. Sultne og forkomne Senere hedder det i thistedboens beretning om de mange timer og dage på det urolige hav, sultne og forkomne var de, udmattede og langt fra noget land i sigte: »Vejret var tåget og meget koldt, hænder og fødder svulmede op, det blæste efterhånden stærkt og søen gik temmelig høj, vi måtte passe godt på vort lille skib, for det var hårdt lastet, at det ikke skulle fyldes med vand. Aften kom og vi fik stærke haglbyger ... Vi var nu tre både ikke langt fra hinanden, men det var kun den ene, der havde proviant, og derfor holdt vi os til den og ventede på, at vind og sø skulle blive så rolig, at vi kunne komme den så nær, at vi kunne få lidt brød ... Vi roede nat og dag, vi lavede et lille primitivt sejl af sejldugen på redningsbælterne ... Der kom hård søgang, og da vinden havde lagt sig igen, kom vi tæt på en anden båd, den var større ens vores, og der var mange folk deri, kvinder og børn, det var trediedagen efter forliset, de bad os om lidt vand og brød, fordi de havde et barn, der ville dø, om det var sandt eller det kun var et påskud for at få noget vand og brød af os ved jeg ikke, vi kunne ikke give dem noget for vi havde ingenting ... Vi var sammen til på 4de dag, så roede vi fra dem, vi var stærkere mandskab trods sult og tørst, og vi mente, at når vi kunne komme til land, så skulle vi nok skaffe dem hjælp«. Som en frelsende engel I 1904 var radioen endnu ikke trådt i funktion som nyhedsspreder, så det varede derfor flere dage efter katastrofen, før de danske aviser kunne bringe efterretninger om tragedien på Atlanten. Først 5. juli om aftenen modtog man i Danmark de første ufuldstændige meddelelser om forliset, idet en engelsk trawler var ankommet til Grimsby med 27 skibbrudne ombord. Og blandt dem thistedboen Kristen Mogensen. Som en frelsende engel ser de forliste efter de fire døgn på havet denne trawler flyve dem imøde - snart højt oppe på en bølge, snart langt nede. Men lige pludselig vender den om og sejler i en anden retning. Havde den alligevel ikke set dem? »Til al held opdagede vi en bøje, som hørte til trawlerens fiskeredskaber, og den vidste vi han måtte hen til, så den styrede vi hen til« ... slutter Kristen Mogensen, dampskibsformand, senere vognmand i Thisted, beretningen om de uhyggelige dage i Atlanten i 1904, som han sikkert aldrig blev færdige med, men som han - på sine ældre dage - forsøgte at få ned på papiret med sirlig blyantskrift. Fik han sagt alt, hvad han havde på hjerte, alt hvad der pressede sig på af gruopvækkende billeder af råb og panik, mennesker der kæmpede om livet her og nu? Internettet Der var i begyndelsen af det forrige århundrede en tro på fremskridt og tekniske landvindinger. Det kunne kun gå fremad. Og der var altid et håb om en fremtid - om ikke andre steder så med emigrantbådene til det forjættede Amerika. I begyndelsen af et nyt årtusinde tror vi også på fremskridt og ny teknik, på computerteknik - der forhåbentlig ikke bliver vor tids Rockall. Det er via en af de nye tekniske landvindinger - nemlig Internettet - at vi så hurtigt som ingenting kan få et billede frem af den både berygtede og berømte Rockall-klippe, hvis undersøiske skær den danske emigrantdamper løb ind i for snart 100 år siden. Nu kan vi få syn for sagn og konstatere, at klippen i forbindelse med olieboringer i området har været genstand for en Greenpeace-aktion. Men panikken i havet omkring klippen, skrigene, de mange lig og børnenes hjerteskærende bønner om en plads i bådene - alt dette fortæller computer-billedet fra Internettet os intet om. Det skal vi til en ældres mands blyanttynde streger på store hvide folioark på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted for at få en fornemmelse af. Men fik Kristen Mogensen selv en slags vished om, at han fik beskrevet, hvad der måske havde fyldt ham et helt liv igennem? Fik han fred i sindet. Eller var det »blot« en historisk beretning til eftertiden - mens tid endnu var? Kom forbi arkivet og prøv at få besvaret spørgsmålet! Det er dette, man blandt andet også har arkiver til! »Norge«s forlis har ikke fået samme mytologiske status som Titanic otte år senere, men stoffet er der, og man kan jævnligt - igen over Internettet - møde efterlysninger af materiale om skib, besætning og passagerer. Og om overlevende. Lokalhistorisk Arkiv har netop sendt Kristen Mogensens beretning til en nordmand, der er i gang med en bog om katastrofen ved Rockall. |
| Far | Mor |
| Ole Christian Mogensen | Karen Marie Kristoffersen |
| Ægteskab | Børn |
| 12 Jan 1904 - Dorthea | 27 Sep 1904 - Osvald Mogensen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | -------- | 19 Nov 2022 |